Denne kategori er ny og indtil videre har vi kun en bogtitel "Kvindens nydelse" Derfor vælger vi at skrive lidt om hvem Ylva Franzen er.
Erotikpædagog
Ylva Franzén er magister i filosofi og har siden 1995 holdt orgasmekurser for kvinder, par og kurser for mænd om kvinder. I 1999 åbnede hun Afrodites Apotek i Stockholm sammen med sin mand, som hun har tre børn med. På hendes hjemmeside kalder hun sig selv for erotikpædagog, og hendes tilgang er da også meget allround. Hun er bl.a. inspireret af taoistisk og tantrisk kærlighedsfilosofi, nyere amerikansk sexterapi, moderne hjerneforskning, idrætspsykologi og ernæringslære.
Orgasmere mere!
Ylva Franzén har opfundet et nyt ord ’orgasmere’, fordi hun mener, at der på svensk såvel som dansk er behov for et verbum til substantivet orgasme. Ved dette ordvalg er kvinden nemlig også selv ansvarlig og ikke afhængig af, at nogle skal ”give hende” orgasme. Ylva mener, at et ekstatisk kærlighedsliv kan føre til dramatiske forandringer både på det personlige plan, på parplanet og på det sociale og åndelige plan.
Kickstart dit sexliv!
Med denne håndbog kan du altså få gode råd og idéer til en hyggetur i høet - med eller uden partner! Kvinder - og mænd - kan lære at finde vejen til nydelsens rige og blive klogere på både dem selv, deres kroppe, deres seksualliv og lyster.